OKNygaard – etablering og udvikling af salgsteam

Kort om OKNygaard

OKNygaard er hele Danmarks anlægsgartner. Vi beskæftiger mellem 550 og 600 medarbejdere, inden for anlægsgartnerbranchen.

Vi arbejder med ”3 ben” – anlæg, grøn drift og vintertjeneste. Vores kunder i anlæg er primært det offentlige, rådgivere og enkelte hovedentreprenører. For drift er der udover ovenstående også en del boligselskaber og ikke mindst B2B markedet. Det er primært i forhold til B2B markedet, at vi har bedt Hald&Lie om hjælp til at skabe mere og bedre salg – gennem vores lokal forankrede rådgivere.

Vi står for:
– Ordentlighed
– Rettidighed
– Kunden i centrum
– Hele løsninger
– Leveringssikkerhed

Hvad var behovet i virksomheden – og hvorfor har i valgt at få ekstern hjælp?

Vores salgschef i drift stoppede for ca. 1 år siden. Iden forbindelse forsøgte vi os først med en løsning hvor tilbudschef blev ”kunde og tilbudschef”, han sagde op efter 8 måneder, uden at vi var komet ret langt i bestræbelserne på at få samlet salgsorganisationen.

Vi følte at vi havde brug for en bredere kompetence-pallette end 1 person kunne give os, og var klar til at eksperimentere. Driftschefen kendte Hald&Lie fra et samarbejde i tidligere job, godt nok en 10 år gammel relation, men det skulle prøves.

Hvordan greb Hald&Lie opgaven an?

Det første møde var et ”mærke hinanden” møde og det var en rigtig god oplevelse. For driftchefens vedkommende viste det sig at den samme kvalitet og kreativitet, som han oplevede for 10 år siden, stadig gjorde sig gældende. Min egen oplevelse var – god mavefornemmelse, god kemi – det her, det bliver godt.

Hald&Lie var meget lyttende og kunne ret hurtigt fange vores tanker. Allerede fra første skridt i processen (udviklingsfasen), har Hald&Lie hele tiden fundet os og skabt forløbet i et samarbejde med alle implicerede, hvilket giver mig og vores rådgivere et ekstremt ejerskab til næste skridt (driftsfasen).

Hald&Lie kendetegn:
– Åbenhed
– Ærlighed
– Gå på mod
– Jordnær

Hvilken effekt har virksomheden haft af samarbejdet med Hald&Lie?

Vi har som, tidligere nævnt, været i udviklingsfasen indtil nu. Det har været en ekstrem god rejse, med et defineret mål, som jeg synes at vi har nået. Det er nu, vi og Hald&Lie, skal stå prøven med driftsfasen, hvor det helt konkret drejer sig om at være tæt på 8 rådgivere med hvert sit salgsbudget. Her kommer den enkelte igennem salgstræning, samkørsel, opfølgning og personlig coaching.

Jeg har stor tiltro til at vi i løbet af 2019 når vores mål, og formentlig også får sat nogle fremtidige mål sammen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk