Er definition af en målsætning nok, for at du og dine medarbejdere lykkedes? Vi har i mange år i ledelsesfeltet arbejdet med målsætninger. Salgsmål, KPI’er, performancemål, SMART-mål og strategiske mål har været – og er – omdrejningspunktet for rigtig mange ledere. Og det er der ikke noget forkert i. Mål er gode; de giver en retning for, hvad man som leder og medarbejder er sat i verden for. Vi vil derfor gerne inspirere med nogle af hovedelementerne i at lykkes med målsætninger. Og ja – du kender dem sikkert allerede, men husker du at anvende dem?

Vi oplever, at rigtig mange organisationer og virksomheder er gode til at sætte mål. Men når det kommer til HVORDAN målet nås, så bliver der enten tavshed – eller hver især gør det på deres måde. Vi arbejder hver dag for, at målsætninger nedbrydes til konkret adfærd, som er tydelig for alle i organisationen.

Når man som virksomhed gerne vil have ting til at ske i sin forretning handler det om at sætte målsætninger, og gøre dem operationelle så de bliver adfærdsvenlige overfor den enkelte leder og medarbejder. Vi skal gøre vores målsætninger så konkrete at organisationen kan følges ad, og samtidig har mulighed for at bryde målene ned i delmål, der giver mening for den enkelte afdeling og medarbejder.

Det er vigtigt at den enkelte medarbejder ved hvornår de er i mål med en specifik målsætning. Altså, skal vi i virksomheden have målbare målsætninger. Når vi gør dem målbare kan vi ved deadline se om målet er nået til fulde, eller ej. Vi kan se om vi er på rette vej, og justere derefter. Det gør det muligt for medarbejderen selv at agere, samtidig med at lederen bedre kan give feedback og hjælpe medarbejderen med at nå målsætningen.

Det kan være en hjælp for virksomheden at flytte målsætningen væk fra grundsubstansen, fordi det kan være at den ikke er særlig attraktiv. Her handler det om at flytte det fra ”hvad er det jeg vil væk fra” til ”hvad er det jeg gerne vil hen i mod”. Det kan være at i som virksomhed gerne vil undgå kundeklager, brug her i stedet for en målsætning som sætter fokus på at i gerne vil have flere tilfredse kunder.

Første møde er gratis
Bliv inspireret til vækst i din virksomhed: book et gratis og uforpligtende møde med os!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk