Vi oplever ofte at vi fastholder os i gamle arbejdsrutiner, og undgår forandringer på jobbet. Det gør vi af flere årsager, men de væsentligste er vaner og tryghed. Det vil vi gerne italesætte, så vi alle kan blive klogere på emnet sammen. For hvorfor er det med ny adfærd så svært?

Det kendte er trygt, og vi kan godt lide tryghed, selvom vi ikke er meget for at indrømme det, for vi vil jo rigtig gerne ose af forandringsparathed i forbindelse med vores job. Men når tingene allerede fungerer nu, hvorfor er der så behov for at ændre det? Forandring er ofte forbundet med noget usikkert og utrygt, og det er for de fleste af os ikke særlig rart. 

Medarbejderne har deres adfærd, der hvor deres leder har deres fokus. Det betyder at hvis ikke organisationen er forandringsparat, sker der ingen ændring i medarbejderens adfærd. Her er det også vigtigt at belønningsstrukturen følger forandringerne ligeså hurtigt for medarbejderne, ellers kan det være svært at få dem med ombord.

Det kan også handle om at medarbejderne er skræmte af ny adfærd, fordi der er en manglende klarhed. Det er vigtigt for den enkelte at vide hvad de skal gøre, og hvorfor de skal gøre det.

Frygt kan også spille en væsentlig rolle i forhold til ny adfærd. Hvad nu hvis jeg som medarbejder, ikke kan leve op til den nye adfærd? Bliver jeg så fyret eller hvad er konsekvensen heraf? Vi arbejder med at italesætte frygten, så den ikke får taget over os og bremser os.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk