FORNY DIT LEDERSKAB

Forny dit Lederskab er et intenst lederudviklingsforløb for erfarne ledere, chefer og direktører, som er klar til fornyelse i deres lederskab, så de matcher en verden i hastig forandring. Gennem fornyelse & fordybelse styrker du de bedste sider i dit lederskab, og du får løst nogle af de ledelsesopgaver, der udfordrer dig mest i din dagligdag. Er du klar til at gå på opdagelse?

Digitalisering, automatisering, international konkurrence, nye forretningsmodeller og partnerskaber er alle forhold, som får os til at tale om disruption. I foranderlige tider har den erfarne leder brug for at finde de bedste sider frem i sit lederskab og være på forkant med forandringerne. Både dem der sker lige nu, og de som venter i fremtiden. Det er ikke længere nok at være forandringsparat, vi skal også være forandringsskabende.

 

FORNY DIT LEDERSKAB handler om at:

  • Forny dit eget lederskab
  • Forny dit ledelsessystem, så I sammen får bedre resultater
  • Forny din forretning, så I står rustet til nye tider, uanset om det er en privat eller offentlig virksomhed

 

Du er generator for din egen udvikling – og for din forretnings udvikling. FORNY DIT LEDERSKAB er designet til at udfordre dig på din specifikke ledelseshverdag og de udfordringer, du støder på i dagligdagen. Hvad enten det måtte være strategiske udfordringer i din forretning, udfordringer i din ledergruppe, at få sat ord på egne ambitioner eller at kunne navigere, når du skal bevæge dig fra god idé til givtig forretning. Disse temaer vil være omdrejningspunktet for en rejse, hvor du sammen med ”ligesindede legekammerater” får skabt fornyelse for dig selv og din forretning. Du er allerede en erfaren leder. Nu søger du ny inspiration for at kunne skabe endnu bedre resultater.

 

Dette udbytte kan du forvente:

Deltagelse i FORNY DIT LEDERSKAB skal komme både dit lederskab og din forretning/organisation til gode. Der er ikke tale om en kursusrække i enten personlig udvikling eller i forretningsudvikling, men både og. Du får gennem kurset:

 

  • Fornyelse & fordybelse: Vi stiller skarpt på dig som leder, og du får tid og rum til revitalisering af dit personlige lederskab og din forretning
  • Kickstart og inspiration til de ledelsesopgaver, som du alligevel skal have løst
  • Ligesindede legekammerater, der med indlevelse og fordybelse giver dig den bedste ballast til dit ledelsesmæssige fundament
  • Et udviklingsforløb, hvor dit lederskab er i forgrunden og du udfordres gennem værdifuld inspiration og sparring
  • En særlig kombination af individuelle udviklingssessioner + peergroup + relevant viden og teori = det bedste set up for effektiv fornyelse af dit lederskab
  • Aktiv indlæring ved hvert uddannelsesmodul i kraft af, at vi søger inspiration hos spændende virksomheder og stærke eksperter i hver deres respektive felter
  • Som afslutning og dokumentation for deltagelse får du en personlig anbefaling (recommendation) fra konsulenterne samt fra 2 meddeltagere. Her dokumenteres din udviklingsproces og dine resultater, både personligt og forretningsmæssigt.

Forløbet er for dig, der er:

  • Leder med mindst 7 års ledelseserfaring fra privat eller offentlig virksomhed
  • Leder med selvstændigt budgetansvar
  • Leder for mellemledere
  • Eller du ejer din egen virksomhed og har mindst 5-10 ansatte

Samtidig er du:

  • En leder, der savner kvalificeret sparring på dine ledelsesopgaver
  • En leder, der kan se, at vilkårene for dit lederskab forandrer sig, og du har erkendt, at du har brug for at forny dig
  • En leder med en række ledelsesopgaver foran dig, som du ved, du skal have løst
  • En leder, der ønsker at udvikle din ledelse, men du har enten for travlt til at tage en decideret lederuddannelse eller har brug for at blive inspireret med den nyeste viden om ledelse
  • En leder med mod på – og mulighed for – at skabe fornyelse både i eget lederskab og i din organisation

Dette indeholder FORNY DIT LEDERSKAB:

I løbet af 3 uddannelsesmoduler (2 dage hver) samt i 3 individuelle coachingsessioner skaber du et solidt fundament, der fornyr dit lederskab. Derudover krydres forløbet med peer-gruops, besøg hos spændende virksomheder og indlæg fra inspirerende eksperter.

Nedenfor kan du se en grafisk illustration af forløbet:

Det praktiske:

FORNY DIT LEDERSKAB er udviklet og udføres i et samarbejde mellem Hald&Lie og Ledelses Akademiet Lillebælt.

Der er tale om intense internatmoduler, som vi gennemfører i lækre omgivelser, hvor rammerne inviterer til den fordybelse, vi har brug for. På hvert af modulerne vil vi foretage spændende virksomhedsbesøg i en række meget innovative miljøer.
Derudover vil der være en coachingsamtale forud for hvert modul, gennemført via. Skype eller i Skanderborg.

Pris for deltagelse
Prisen for din deltagelse er kr. 34.000 + moms. Dette indbefatter alle udgifter for din deltagelse, herunder internatomkostninger og materialer.

Har du fået mod på at FORNY DIT LEDERSKAB? Du kan bestille mere info om kurset via. formularen til højre. Du kan også altid ringe til os på 70209339

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk