Hvem er vi

Let ikke uden mål og mod
Fugle sparer op til 50% energi ved at flyve i formation. Har I regnet på, hvor meget jeres virksom kan vinde ved at følge fugleflugtslinjen mod mål?

Der er mange veje i mål. Vi tror på, at den mest effektive er den direkte. Alle skal have det fælles mål for øje, så hver især kan bidrage til at hele flokken når derhen.

Vores forløb skræddersyes efter jeres virksomheds behov. Vi letter, når vi hurtigt og effektivt har sikret os et indgående kendskab til jeres virksomhed og branche.

 

Det står vi for
Hald&Lie skaber fælles adfærd, der bringer jeres virksomhed nærmere forretningsmålene. Det gør vi ud fra VORES 3 værdier, der er grundlaget for alt, hvad vi siger og gør:

MOD: Du kan ikke ændre en vane, du ikke ved, du har. Derfor tør vi være ærlige og sige det, der skaber erkendelse og sætter en adfærdsændring i gang. Vi udfordrer både os selv og vores kunder, og skaber udvikling gennem klar tale.

MÅL: Uden mål kan vi ikke bevæge os i den rigtige retning. Konkrete mål er en forudsætning for at skabe resultater, der kan måles.

MENING: Mennesker flytter sig kun, hvis de forstår hvorfor. Derfor skal forandring give mening – både for den enkelte medarbejder, for lederen og for den samlede gruppe. Hos Hald & Lie har vi desuden en ubændig trang til at sige vores mening – når det giver mening.

 

Lad os forstyrre jer
Vi forstyrrer jer positivt til at tænke og agere anderledes gennem meninger med kant go undrende spørgsmål. I vil opleve, at vi kommer med utraditionelle løsninger og en kreativ tilgang, hvor vi går tæt på.

Mission

”Vi skaber fælles adfærd, der bringer virksomheden nærmere forretningsmålene”

Vision

”Vi vil være Danmarks mest markante inspirator til resultatskabende adfærd”

Historie

Hald&Lie A/S er etableret i 2001 af Niels Hald og Preben Lie. Begge har en baggrund i finans- og serviceerhverv. Her har Hald&Lie skabt begejstring, nytænkning og resultater de første år.

Siden er både kundekredsen, partnerkredsen og virksomheden vokset. I dag består Hald&Lie af en flok vildænder, der coacher ledere, træner sælgere, øger effektiviteten og bistår med strategisk udvikling i mange forskellige brancher og forretningskæder.

Vildændernes arbejde har haft en sådan effekt, at Hald&Lie to år i træk er blevet kåret som Børsen Gazelle.